Studiejob: Integrationer & SQL

Er du typen, der synes integrationer, databaser og automatisering er spændende? Grib chancen for et studiejob i Midtjylland!

Studiejob: Integrationer & SQL

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Er du typen, der synes integrationer, databaser og automatisering er spændende? Kan du lide at nørde med data og kode – og har du lyst til at omsætte din tekniske viden til løsninger, der skaber værdi i en international virksomhed? Så er dette studiejob måske noget for dig.

Studerende har grupperefleksion til workshop

Hvem er Cand ApS?

Cand ApS skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Cand ApS gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs, og det er her, du kommer ind i billedet.

Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand ApS. Cand ApS ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for Cand ApS er, at du brænder for at vise, hvordan du med din personlighed, dine talenter og din faglige profil skaber værdi i et studierelevant job hos Cand ApS' samarbejdspartnere.

Studiejobbet

I dette studiejob skal du hjælpe Cand ApS' samarbejdspartner med at udvikle og vedligeholde integrationer, der sikrer et effektivt dataflow mellem virksomhedens interne systemer, kunder og leverandører. Du får en hands-on rolle, hvor du arbejder med SQL, dataformater og systemintegrationer og er med til at udvikle løsninger, der understøtter virksomhedens digitale forretningsprocesser. Rollen giver dig mulighed for at fordybe dig i tekniske problemstillinger, omsætte din viden til praksis og opbygge værdifuld erfaring med integrationer og automatisering i en international virksomhed.

Dine opgaver

  • Udvikle og vedligeholde integrationer mellem interne og eksterne systemer
  • Arbejde med SQL til udtræk, behandling og strukturering af data
  • Arbejde med dataformater som JSON, XML og CSV
  • Understøtte dataudveksling mellem virksomheden, kunder og leverandører
  • Bidrage til automatisering af forretningsprocesser gennem integrationer
  • Fejlsøge og optimere eksisterende integrationer
  • Samarbejde med IT & Digital om udvikling af nye tekniske løsninger

Virksomheden

Du bliver i studiejobbet en del af en stor og spændende international handels- og distributionsvirksomhed, der leverer stål- og metalprodukter til industrien og byggebranchen. Virksomheden har et stærkt fokus på digitalisering, data og udvikling af IT-løsninger, som skaber værdi på tværs af organisationen. Du bliver en del af IT & Digital-afdelingen, hvor du indgår i et fagligt stærkt team på 12 kolleger med fokus på integrationer, systemudvikling og data, og hvor du får tæt sparring fra erfarne specialister.

Virksomheden har gennem de seneste 8 år haft mere end 13 studerende ansat via Cand ApS, hvor flere efterfølgende er fortsat i fuldtidsstillinger. Du bliver derfor en del af en organisation med stor erfaring i at udvikle unge talenter og skabe gode udviklingsmuligheder. Din base bliver på hovedkontoret i Skanderborg.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling

Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cand ApS's rekrutteringsevent. Cand ApS kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand ApS kigger Cand ApS hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer.

Cand ApS møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Cand ApS ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder.


Cand ApS ser frem til at høre fra dig.

Vil du høre mere om studiejobbet?
Thomas Striboll-Bjærge • 60 17 86 80 • thomas@cand.dk

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Studiejob, Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Cand ApS
Location Icon
Adresse Skanderborg
Calendar Icon
Kontaktperson Thomas Striboll-Bjærge
Email Icon
Email thomas@cand.dk
phone Icon
Telefon 60 17 86 80
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Skanderborg

Se større kort